Nyheder på campingpladsen
På Grønninghoved Strand Camping forsøger vi hvert år at investere i en nye områder, som kan være med til at gøre oplevelsen bedre på vores campingplads.
Herunder kan I se de største udviklingsområder, som vi har gennemført i de sidste par år.
Ny multibane
Til sæson 2023 nedlagde vi vores gamle og skæve græsbane og i stedet byggede vi en ny multibane med kunstgræs og bander.
Det har været et kæmpe plus for campingpladsen, da vores gæster i 99% af tiden kan benytte banen til diverse boldspil og hygge. Et andet stort plus er, at der nu er mulighed for, at arrangere alle mulige forskellige aktiviteter og arrangementer på banen.
Læs meget mere om multibane ved at trykke på:
Nye Strandvejshytter
Til sæson 2022 byggede vi 5 lækre hytter, som nu hedder Strandvejshytterne.
Vi nedlagde 6 campingpladser og placerede de nye hytter særdeles centralt og med en skøn beliggenhed/udsigt.
De er alle udstyret med bad, toilet og et større køkken med opvaskemaskine, ovn, kogeplade osv. Derudover har de 6 sovepladser og en meget fin overdækket udendørs terrasse.
Læs meget mere om Strandvejshytterne ved at trykke på:
Ny legeplads
Til sæson 2023 nedlagde vi den gamle og slidte legeplads ved bygning 3 og byggede i stedet en helt ny legeplads.
Den nye legeplads er primært for de mindre børn. Der er tænkt mange tanker og ideer for at den nye legeplads skulle blive ideel for børn, men også for voksne.
Vi nedlagde også en campingplads for at få plads til både klatretårn, sørøverskibet og et større gyngestativ.
Læs mere om vores legepladser ved at trykke på:
Lillebæltshytter
Til sæson 2023 byggede vi 4 nye hytter, som nu hedder Lillebæltshytterne.
Vi har placeret de nye hytter særdeles centralt og med en skøn beliggenhed/udsigt og ikke mindst roligt område.
De er alle udstyret med bad, toilet og et større køkken med opvaskemaskine, ovn, kogeplade osv. Derudover har de 4 sovepladser og en meget fin overdækket udendørs terrasse.
Se meget mere om Lillebæltshytterne ved at trykke på:
Orangeriet
Til sæson 2024 har vi nedlagt den “gamle” tennisbane.
I stedet bygger vi et lækkert orangeri på knap 100 m2 og et udendørs opvaske område. Det står klart til sæsonstart 2024.
Orangeriet er indrettet med et større køkken og med borde/siddepladser til campisterne i den ene halvdel.
Den anden halvdel er indrettet til at større grupper på campingpladsen ved booking af hytter/campingpladser kan leje/låne orangeriet til grillhygge eller en fælles morgenmad. Forventeligt er der plads til 40-50 personer.
Det udendørs opvaskeområde er indrettet så man kan vaske op og nyde udsigten til Lillebælt og Fyn.
Udendørs opvaskeområde med havudsigt
Til sæson 2024 byggede vi i sammenhæng med Orangeriet også et nyt og lækkert udendørs opvaskeområde med tilhørende loungehjørne.
Så nu kan vores campister klarer deres opvask samtidig med at de nyder udsigten ud over Lillebælt og Fyn